En god og tryg overgang fra børnehave til skole er vigtig - både for barn og forældre.
Derfor har vi sammen med vores nærmeste samarbejdsbørnehave, Børnehuset Himmelblå, lavet en oversigt over, hvilke tiltag der kan være med til at hjælpe børnene i overgangsfasen. Se vedhæftede beskrivelse.
Indskrivning til skole foregår digitalt, og for skoleåret 2026-27 sker det i ugerne 44 og 45 2025 på Herning Kommunes hjemmeside.
Linket er https://tea-f.tabulex.net/webindskrivning
Se også mere her: https://www.herning.dk/borger/skole-og-uddannelse/skoler/skriv-dit-barn-op-til-skolestart
På Vildbjerg Skole laves klassedannelsen af skolens ledelse ud fra følgende kriterier og pædagogiske overvejelser:
- informationer i "Hjernen og hjertet" (forældre)
- informationer i "Hjernen og hjertet" (pædagoger og ledelse i børnehaven)
- observationer af vores egne 0. årgangslærere og pædagoger, der besøger førskolegruppen og
observerer børnene - observationer, som vi som ledelse gør os, når vi besøger førskolegruppen i børnehaven og ser børnene til
fx morgensamlinger på skolen.
Klasselisterne udsendes via forældrenes e-Boks.
Vi glæder os til et godt samarbejde omkring jeres barn.
Kalender ang. førskolebørn 2026
For at gøre overgangen fra Børnehuset Himmelblå til Vildbjerg Skole så god og tryg som muligt for det enkelte barn og dets forældre, har vi i fællesskab planlagt følgende initiativer:
For børn
Fra uge 8
Morgensamling i indskolingen kl. 7.55-8.15
Førskolegruppen fra Børnehuset Himmelblå deltager i indskolingens morgensamling. Formålet er at skabe tryghed og langsomt at gøre de kommende førskolebørn bekendte med indskolingsklyngen.
Onsdage fra uge 14
Besøgsdage i SFO’en
På skift har grupper af børn besøgsdage i SFO’en kl. 13.30-14.30. Hold 1 besøger SFO i lige uger. Hold 2 besøger SFO i ulige uger.
April / maj
Kontaktpædagog besøger børnehaven
De kommende kontaktpædagoger kommer på besøg i børnehaven. Formålet er at skabe en tryg og god relation til de kommende førskolebørn. Datoer afklares senere.
Mandag den 1. juni 2026
Første dag på Vildbjerg Skole
Førskolegruppen har første dag på Vildbjerg Skole.
Juni
På besøg i en legetime i 0. årgang.
Fælles legetime med 0. årgang en gang. Formålet er at kommende klasselærer skaber en tryg og god relation til førskolebørnene.
Besøgsdag i klasserne
Børnene er, i et par lektioner, i klasserne sammen med deres kommende klasselærere og kontaktpædagoger.
Fredag den 26. juni
Der er stor fælles sommerferieafslutning på Skoletorvet kl. 10.40, hvor forældre også er velkomne til at deltage.
Herefter fortsætter børnene i SFO indtil første skoledag i 0. klasse.
For forældre
Uge 7
Overgangsdokument i Hjernen og Hjertet
Børnehuset Himmelblå udfylder et overgangsdokument i hjernen og hjertet for hvert enkelt barn.
Dokumentet besvares i et samarbejde mellem forældre og pædagoger i børnehaven.
4. marts 2026
Informationsmøde for forældre på skoletorvet kl. 16.00-17.00
Midten af april
Klassedannelse
Information om, hvilken klasse dit barn skal i, udsendes i midten af april. Det er skolens ledelse, der har ansvaret for klassedannelsen.
5. maj 2026
Tilbud om overgangssamtale
Hvis man har oplysninger, som er svære at beskrive i overgangsdokumentet, har man mulighed for at komme ind til en kort samtale med repræsentanter fra børnehave, skole og SFO.
Derudover afholdes et møde vedr. gruppedynamikker. Dette møde afholdes mellem skole og børnehave.