Legepatruljen på Vildbjerg Skole har eksisteret i en del år og har som vigtigste opgave at arrangere lege for indskolingens børn.
Legepatruljen arbejder i perioderne september-november og marts-juni - primært på skolens udeareal.
Vi har valgt at have en Legepatrulje, fordi
- det skaber trivsel og indirekte modvirker mobning
- timerne begynder med færre konflikter, hvis børnene har været aktive i frikvartererne - for mens man leger, har man det godt
- især legen stimulerer fantasien og styrker den sociale adfærd
- der er sammenhæng mellem fysisk aktivitet og indlæring
Målet med Legepatruljen er
- at sætte gang i legeaktiviteter
- at finde på nye lege
- at være gode rollemodeller
- at inspirere til leg og bevægelse
Læringsmål for Legepatruljen
Når man er med i Legepatruljen, får man en masse gode oplevelser, fordi eleverne i 0.-2. klasserne glæder sig til at få besøg.
Som medlem af Legepatruljen lærer man
- at være rollemodel
- at påtage sig et ansvar og samarbejde
- at organisere og aktivere en flok yngre børn
- at stille sig frem for en gruppe
- metoder til konflikthåndtering
Opgavefordeling
Forældrene
- Bakker deres barn op i jobbet som Legepatrulje
- Hjælper med at fastholde barnet i jobbet
Klasselærerne på 6. årgang
- Præsenterer konceptet på forældremødet
- Er bindeleddet til tovholderne
- Formidler fx udfordringer for Legepatruljen i dagligdagen samt evt. aflysninger
- Hjælpe og guide eleverne ved udfordringer
Idrætslærerne på 6. årgang
- Lærer 6. årgang lege ved skolestart og igen efter jul, hvor der erfaringsmæssigt er brug for et skud energi i form af nye ideer til lege både inde og ude
- Evaluerer legene to gange årligt med eleverne Indskolingsmedarbejderen
- Har positiv opmærksomhed på LP’erne og hjælper med konflikthåndtering, da medarbejderen har tilsyn med indskolingens elever
- Videregiver nødvendig information til tovholderne
Tovholderne
- Introducerer kommende 6. årgang for Legepatruljens arbejde
- Afholder planlægningsmøde med klasselærerne og idrætslærerne på 6. årgang samt indskolingens klyngeleder
- Forestår kursus for Legepatruljen
- Står for organisering og strukturering af Legepatruljen
- Evaluerer med Legepatruljen, lærerne i 6. årgang, idrætslærerne samt indskolingsklyngen
- Indkøber relevante materialer