En af skolebestyrelsens opgaver er at udarbejde principper for skolen.
Skolebestyrelsens principper læner sig op ad skolens fire værdier:
- Vi passer på hinanden
- Vi giver muligheder
- Vi løfter i flok
- Vi tør…
Nedenstående målsætninger danner baggrund for skolens daglige virke.
Princip for kommunikation mellem hjem og skole
- At der er en værdig og respektfuld kommunikation i både skrift og tale.
- At kommunikationen fremmer samarbejdet og understøtter elevernes læring og trivsel.
- At kommunikationen er konstruktiv og sker direkte mellem de involverede parter.
- At skolens platform ”AULA” er vores fælles skriftlige kommunikations- og informationsplatform.
Princip for mad i skolen
- At fremme børns bevidsthed om sunde madvaner.
- At tilbyde – gennem en ekstern leverandør – et sundt udbud af skolemad på Vildbjerg Skole, som kan bestilles på skolens hjemmeside.
- At der skabes gode og trygge rammer for børnene, når de skal spise deres medbragte eller købte mad.
Princip for lektier
- At lektier er differentierede og dermed tilpasset den enkelte elev.
Princip for skole-hjem samarbejdet
- At vi arbejder sammen om den gode skole.
- At vi er loyale overfor fælles beslutninger og bakker op om fælles traditioner og arrangementer.
- At vi hjælpes ad, forældre og alle faggrupper med at holde fokus på børnenes udvikling fagligt og socialt.
- At vi skaber rammer for, at alle føler tillid og tryghed over for hinanden.
Princip for klassedannelse
- At der dannes homogene og velfungerende klasser med udgangspunkt i det enkelte barn.
- At der efter 6. årgang dannes nye klasser
Princip for ”den åbne skole”
- At Vildbjerg Skole inddrager sin omverden for at styrke børnenes kendskab til foreningsliv, kulturliv og lokalsamfund, samt at kendskabet til de muligheder, som det danske og det internationale samfund byder på.
- At samarbejde med eksterne samarbejdspartnere altid skal være knyttet til specifikke mål for børnenes trivsel og læring.
- At forældrenes viden og erfaring kan inddrages i undervisningen.
Princip for fagfordeling og skemalægning
- At der i de yngste klassetrin er få lærere om hver klasse – dog ikke på bekostning af fagligheden.
- At hver klasse om muligt undervises af mænd og kvinder.
- At fokus vedr. skemalægningen er hensynet til børnenes læring.
Princip for lejrskole, skolerejser og overnatninger
- At lade eleverne opleve, erfare og erkende uden for skolens lokalområde.
At styrke trivsel og sammenhold blandt børnene, og at fremme den sociale forståelse for klassens fællesskab og den enkelte.
Princip for alkohol ved arrangementer med elever og forældre
- At skolen ikke serverer alkohol eller tillader alkoholindtag til arrangementer, hvor der er børn til stede.
Princip for Vildbjerg Skoles Fritidsordning (SFO)
- At børnene oplever at være en del af et større fællesskab og lærer at tage hensyn til hinanden
- At der er rammer, hvor der både er plads til den frie leg og mere strukturerede aktiviteter
- At børnenes ideer gribes og understøttes
- At der er tæt samarbejde mellem skole og SFO for at skabe helhed i børnenes dag
- At der er et tæt samarbejde med afgivende dagtilbud ifm. overgangen til SFO og skole
Princip for erhvervspraktik i overbygningen
- At praktikken er en del af skolens undervisning i emnet uddannelse og job
- At eleverne i 8. årgang skal i en 3-dages praktik (eleven finder selv praktiksted)
- At eleverne i 9. årgang skal i en uges praktik (eleven finder selv praktiksted)
- At der i samarbejde med UU-vejlederen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning kan arrangeres særlige praktikforløb for elever i 8.-9. årgang (Folkeskoleloven §9 stk4 og §33 stk. 4-7)
Princip for undervisningspligt og opfyldelse heraf
- At eleven efter forældrenes anmodning kan opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.
Princip for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen
- At forældrene i AULA årligt modtager en Meddelelsesbog, hvor der er fokus på elevens aktuelle status i
- 0. klasse: sprog og matematisk opmærksomhed
- 1.-9. klasse: dansk og matematik
- Elevens alsidige udvikling
- At Meddelelsesbogen udgives før en skole-hjem samtale og efter en elevsamtale, og at der til skole-hjem samtalen er fokus på fremtidige pejlemærker.
- Som supplement til Meddelelsesbogen:
- At der sker løbende evaluering i alle fag samt dialog med hjemmene efter behov.
- Det er altid muligt for såvel forældre som skole at henvende sig med et ønske om dialog i forhold til elevens læring og udbytte af undervisningen.
Princip for udbud af valgfag
- At det tilstræbes, at der vedr. valgfag i 7.-8. klasse oprettes hold på såvel håndværk/design, billedkunst, musik og madkundskab.
- At det tilstræbes, at der vedr. valgfag i 9. klasse udbydes et alsidigt udvalg af valgfag.
Princip for vikardækning ifm. fravær blandt undervisere
- At undervisningslektioner i 0.-6. klasse ikke aflyses, men derimod vikardækkes – dog kan frivillig musik aflyses.
- At det tilstræbes, at undervisningslektioner i 7.-9. klasse ikke aflyses, men derimod vikardækkes.
- At det så vidt muligt er klassens kendte lærere, der overtager undervisningen eller evt. tilsynet.
- At der så vidt muligt er et fast vikarkorps på skolen.
Princip for anvendelse af resurser til støtte
- At skolen prioriterer kommunalt tildelte inklusionsmidler til holddeling eller tolærertimer.
- At klasser med særlige behov i forbindelse med sociale eller faglige udfordringer har ekstraresurser tilknyttet i form af tolærerordning eller holddeling.
- At skolens midler til støtte og inklusion gives som bl.a. ansættelse af trivselspædagoger, der indgår i undervisningen.
Princip for overgange
At vi arbejder tæt sammen - børnehave, SFO og samarbejdsskoler - om at lave gode overgange
for børnene/eleverne i overgangene:Fra børnehave til førskole og 0. klasse
Fra 2. klasse til 3. klasse
Fra 6. klasse til 7. klasse
Fra 8. klasse til 9. klasse
Til styrkeklasserne
- At vi skaber rammer for, at såvel børn/elever som forældre føler sig trygge i processen ifm. overgangen, herunder fx
Skriftlig information og informationsmøder
Brobygning
Fokus på relationsdannelse