På Vildbjerg Skole har vi fokus på dannelse og det at agere i et fællesskab, så her er rart at være for alle.
Derfor har vi udarbejdet et kodeks for god adfærd på Vildbjerg Skole.
Et kodeks er en samling regler eller normer.
Vildbjerg Skoles kodeks bygger på vores fire værdier:
Vi passer på hinanden - Vi giver muligheder - Vi løfter i flok - Vi tør
Kodeks
Dannelse og god adfærd
Fokus på dannelse og det at agere i et fællesskab, så her er rart at være for alle.
Klasseregler
Det forventes,
- at der i begyndelsen af hvert skoleår udarbejdes klasseregler, der tager
udgangspunkt i ”Kodeks for god adfærd på Vildbjerg Skole” - at klasseregler og forventninger til adfærd løbende italesættes i løbet af skoleåret.
Klasserum og fællesrum
Vi har generelt forventninger om god adfærd i klasserummet, faglokaler og fællesområder.
Overalt
- Respektfuld sprogbrug
- Oprydning af fællesområder sker hver dag.
- Man samler affald op efter sig selv, om nødvendig også efter andre.
- Man har ikke sko i og på møbler
Ved undervisningens ophør (den voksne er tovholder)
- Alle elever sætter deres stole op og efterlader lokalet ryddeligt og pænt.
- Gardiner skal trækkes fra, lyset skal slukkes, og døre og vinduer skal lukkes.
Gruppearbejde
Læreren bestemmer, hvem der er i hvilke grupper, og hvor grupperne skal sidde.
Ture ud af huset og anderledes dage
Teamet har forventningsafstemning med klassen:
- formål, program, forventninger til god adfærd (også i bussen) og aktiv deltagelse.
Elever, der er fritaget fra tysk
Eleven sidder på et anvist sted og arbejder med det, der er aftalt ifm. fritagelsen.
Forventninger til
Sprogbrug
Vi bruger ikke nedsættende ord og vendinger til hinanden, hverken i det sociale rum eller online.
Skolegang og deltagelse i undervisningen
Eleverne skal møde undervisningsparate og til tiden til undervisningen.
Eleverne skal deltage aktivt i undervisningen, og forlader ikke undervisning uden aftale med den voksne i rummet.
Hvis der ikke gives tilladelse til at forlade undervisningen, skal dette accepteres/respekteres af eleven.
Skolens inventar og bygninger
Vi passer på skolens møbler og inventar.
Fx
- Vi har ikke har sko i/på møblerne.
- Vi har ikke benene på bordet hverken i undervisningssituationen eller i pauserne.
- Vi sidder ikke i vindueskarmen med sko på.
Vi ødelægger ikke skolens møbler eller inventar.
Vi spiller ikke boldspil indendørs (heller ikke med bløde bolde).
Vi spiller ikke bold op af skolens bygninger.
Og så videre
Adfærd over for andre elever og voksne
Vi opfører os alle pænt og respektfuldt over for hinanden.
Toiletter
Toiletter er ikke opholdsrum.
Undervisningsmiljø og ro til læring
I pauserne
Klasseværelser er stillerum i frikvarteret.
Boldspil og tummel foregår udendørs.
I timerne
I alle undervisningssituationer forholder man sig roligt og respektfuldt over for andre, der sidder og arbejder.
Når elever arbejder på gangen eller i centerrummet, foregår dette roligt og afdæmpet. Hvis der høres musik, foregår dette med høretelefoner.
Man forstyrrer ikke eller blander sig.
Brug af mobil og pc
Forældre og elever orienteres ifm. skoleårets start om følgende:
- Mobiler skal være slukkede, afleveres ved undervisningens start og udleveres, når skoledagen er slut.
- Mobiltelefonerne tages frem, hvis de skal bruges i undervisningen.
- PC bruges til undervisning i fagene.
Nikotinprodukter
Alle former for nikotinprodukter er forbudte på skolens område.